Fællesskab og demokrati

holmstrup efterskole0910 540Fællesskabet er en vigtig del af at gå på efterskole. Du må være parat med et venligt ord eller en frisk bemærkning, eller til at lytte og give et godt råd, når det er nødvendigt.
Du er en vigtig del af skoleåret for dine kammerater, og vi forventer, at du tager din del af ansvaret for, at vi får et godt fællesskab og et godt skoleår.

Vi forventer af dig, at du åbent og aktivt vil gå ind i hele livet på skolen. Det betyder også, at vi forventer, at du vil indgå i et forpligtende demokrati i hverdagen.

Det vil sige, at vi kræver, at du deltager i alle fællesskabets facetter såsom måltider, alternative dage, rengøring, i det hele taget alt hvad der står på dit skema.

Ligeledes kræver vi også, at du respekterer andres grænser og behov.