Nye elever
Hvis du, efter at have læst vores hjemmeside, har lyst til at blive optaget på vores skole, skal du udfylde indmeldelsesformularen, via en printformular og sende den til skolen.

Vi optager 98 elever pr. hold.

Vi er en skole for elever, der vil bruge et skoleår i fællesskab med andre. Det kan være hårdt at gå på efterskole, så man skal have overskud i hverdagen for at klare et dagsprogram. Du vil møde krav og forventninger, som du er nødt til at leve op til, hvis du vil være elev på Holmstrup - vi er f.eks. en skole, hvor lektier er en naturlig del af dagligdagen. Du vil til gengæld få masser af mulighed for at udvikle dig, ikke kun fagligt men også socialt. Du kan få venner for livet her.

Når vi har modtaget din tilmelding, bliver du kontaktet af skolen. Efterfølgende bliver du, sammen med dine forældre, inviteret til en ansøgerdag. Her får du information om et efterskoleår på Holmstrup. Du vil blive vist rundt af nuværende elever, og du får en samtale med en lærer.
Efter besøget får begge parter mulighed for at overveje, om vores skole er noget for dig.

Vi håber, ligesom du gør, at vi har plads til lige netop dig...

Hent ansøgningen her

Vi skal gøre opmærksom på, at skolen videregiver elevens cpr-nummer og hjemstedskommune til Undervisningsministeriet, hvor eleven registreres i elevdatabasen. Dette er nødvendigt fordi:

"Når en elev er optaget på en efterskole, skal elevens hjemkommune betale et bidrag til staten. Derfor skal skolen lave en elektronisk indberetning til Undervisningsministeriet af elevens cpr-nummer og hjemstedskommune. I ministeriet vil elevens cpr-nummer og hjemstedskommune komme til at ligge i en database, der kun bruges i forbindelse med opkrævning af kommunens bidrag".