UVM-Årsplansskema for skoleåret 2011/2012

Overordnet vision for Holmstrup Efterskole

Holmstrup Efterskole vil udvikle sine elever til ansvarlige, samfundsbevidste og reflekterende mennesker i et demokratisk samfund og fremme den enkeltes livsduelighed.

Sociale mål:

• At medvirke til elevens demokratiske dannelse.
• At fremme ansvarlighed og aktiv deltagelse, der bygger på ligeværdighed og respekt overfor hinanden.
• At give eleverne en oplevelse af at netop deres bidrag og deltagelse i et fællesskab har betydning.

Faglige mål:

• At uddybe og udvide elevernes verdensbillede.
• At den enkelte elevs faglige niveau styrkes i alle fag, gennem et engagerende og stimulerende læringsmiljø.

Værdigrundlag

Med udgangspunkt i arbejderbevægelsens idégrundlag driver vi efterskole på grundlag af en vekselvirkning mellem praktisk, teoretisk og kreativt arbejde.

Derfor vægter vi et demokratisk sindelag og en forståelse for demokratiets spilleregler, giver hinanden frihed til at komme til orde, lytter til hinanden og respekterer hinanden på trods af kompetence- og meningsforskelle.
Vi værdsætter en fælles bevidsthed om - og en kritisk holdning til - samfundsmæssige problemstillinger, såvel politiske som sociale, religiøse, økonomiske og racemæssige, og vi optræder solidarisk med udgangspunkt i arbejderbevægelsens idégrundlag.
Vi vægter det at have og tage ansvar - ansvar for sig selv, ansvar i fællesskaber og ansvar over for vore medmennesker og naturen.
Faglige kompetencer og viden på de praktiske, teoretiske og kreative områder betragtes af os som vigtige redskaber, der øger den enkeltes handlemuligheder.
Gennem en åben dialog arbejder vi på at øge den enkeltes tolerance og skabe rammer for ligeværd og selvværd.

 

Holmstrup Efterskole er uden tilknytning til organisationer.
Lærerrådet indstiller hvert års undervisningsplan til godkendelse ved bestyrelsen.
Skolen forpligter sig til at deltage i både det lokale og globale samfunds liv ved tolkning, kritik og praktisk medvirken.

Holmstrup Efterskole tilbyder et 1-årigt skoleophold for elever på 9. og 10. klassetrin.

Vi ønsker en undervisning, hvor de praktiske, teoretiske og kreative områder tilgodeses på en sådan måde, at der er sammenhæng mellem ord og handling.
Skolen skal udvise en så økologisk og miljøbevidst holdning som muligt. Skolen skal præsentere denne holdning i hverdagen over for eleverne.

Demokratisk dannelse

Demokrati er ikke en ensom rejse - det er en rejse i et fællesskab, hvori du selv bidrager væsentligt. Holmstrup Efterskole er et demokratisk forpligtende fællesskab, og vi forventer, at alle bidrager.

På Holmstrup er demokrati ikke kun noget vi lærer om i samfundsfag og medborgerskab. Det er noget, vi bevæger os i hele tiden. Demokrati på Holmstrup betyder mulighed for - og krav om - deltagelse.

Demokrati på Holmstrup betyder ikke, at eleverne har medbestemmelse på alt. Men det betyder, at det er tydeligt, hvor eleverne kan få indflydelse - og hvor de ikke kan.

Holmstrup er et demokratisk eksperimentarium. Der er masser af muligheder for at prøve kræfter med dialog og indflydelse. Eleverne deltager i de besluttende organer og har rig mulighed for at forhandle og ændre på de rammer, der omgiver dem.  De kan få indflydelse på mange forskellige områder; lige fra det faglige indhold i timerne, til den måde, de sidder på i spisesalen. 

Indholdsplan for Morgensamling

Formål:

Formålet med morgensamling er, at eleverne mødes, forundres, provokeres og underholdes. Livet omkring os diskuteres uden den faglige optik. Der gives mulighed for at samle op på verden.

”Vores fællesskab bliver styrket, når vi starter dagen med, at hele skolen er samlet.”

Indhold:

Næsten alt mellem himmel og jord.
Radioaviser, TV-aviser, artikler og historier.

Rejsebeskrivelser, erindringsfortællinger og fortælling generelt.

Aktuelle problematikker.

Sange og Eventyr.

Leg.

Lærermødereferater.

-og meget mere…

Form:

Hverdage efter morgenmad og umiddelbart inden første undervisningsmodul.

Evaluering:

Via fællesmødet, elevevalueringsskemaer og tilfredshedsundersøgelse.

Antal timer:

30 min. pr. lektion.

Holdstørrelse/antal hold:
Alle elever deltager i morgensamling. 

Obligatorisk/frivilligt:
Morgensamlingerne er obligatoriske.

Indholdsplan for faget Dansk

Formål:

Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse.

Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget bevidst og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion.

Undervisningen er en vekselvirkning mellem tema- og projektundervisning og danskfaglige kursusforløb. Vi stiller spørgsmål, læser og lytter for at forstå os selv, hinanden, samfundet og virkeligheden omkring os. Vi forklarer, fortæller og skriver for at viderebringe vores nye viden.

Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

Indhold:

Nyere og ældre skønlitterære tekster, fx romaner, noveller, digte, eventyr

Sagtekster, fx fagtekster, avistekster, reklamer, anmeldelser

Anden fiktion, fx film, kortfilm og musikvideoer

Egne og fælles mundtlige og skriftlige tekster

Litterære perioder, herunder almengyldighed og historisk tilknytning

Grammatik, ordforråd, faste udtryk og vendinger

Referat og resume

Interview

Manuskripter, dispositioner og notater

Layout, illustrationer; indhold og udtryk

Billedsprog, rim, rytme, ironi og ordspil

Faktion, fx dramadokumentarisme

Billeder, fx fortællende og informative billeder, billedkunst, illustrationer

Norsk/svensk tekst eller tale

Niveau og prøver:

Faget er prøveforberedende til FSA (folkeskolens afgangsprøve – 9. klasse) og 10. klasses niveau.

Evaluering:

Undervisningen evalueres løbende.

Materialer:

Der arbejdes ikke ud fra et fast skolebogssystem.

Antal timer:

4-5 lektioner om ugen. 

Holdstørrelse/antal hold:

4 faghold.

Obligatorisk/frivilligt:

Undervisningen i dansk er obligatorisk i både 9. og 10. klasse.

Indholdsplan for faget Tysk

Formål:

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig et grundlag for at kunne forstå talt og skrevet tysk, og at de bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på tysk.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i tyske kultur- og samfundsforhold og dermed bidrage til at styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Indhold:

I undervisningen arbejdes der dels med forskellige litterære genrer, som fx poesi, skønlitteratur og avisartikler, dels med lytteøvelser som fx radio- og tv-programmer, musik og film. Endvidere arbejdes der med elevens grammatiske færdigheder i form af skriftlige som mundtlige øvelser.

Der tages udgangspunkt i - og undervises i forhold til - den enkelte elevs niveau.

Niveau og prøver:

Der tilbydes undervisning i faget tysk på FSA- og 10. klasses niveau. Der er mulighed for at aflægge FSA og 10. klassesprøve i tysk.

Materialer:

Der anvendes bøger, selvfremstillede kopiark samt både officielle og egne prøver.

Antal timer:

2-3 lektioner om ugen.

Holdstørrelse/antal hold:

2-3 tyskhold, der er inddelt efter klassetrin. Holdstørrelsen afhænger af elevtallet på de enkelte årgange.

Obligatorisk/frivilligt:

I 9. klasse er tysk (eller fransk) et obligatorisk, prøveforberedende fag.

Undervisningen på 10. klasses niveau er valgfrit.

Indholdsplan for faget Matematik

Formål:

Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med emner og problemstillinger.

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Selvstændigt og i fællesskab skal eleverne erfare, at matematik både er et redskab til problemløsning og et kreativt fag. Undervisningen skal give eleverne mulighed for indlevelse og fremme deres fantasi og nysgerrighed.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng. Med henblik på at kunne tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab skal eleverne kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse.

Indhold:

9. klasse:

Tal, herunder regnearternes hierarki, decimaltal, brøker, procent og irrationelle tal.

Familieøkonomi – rentesregning, værdipapirer og valuta.

Målesystemer – længde, areal og rumfang.

Målestoksforhold

Arbejdstegninger – perspektiv og isometri.

Geometri

Symmetri og spejling.

Aritmetik – reduktion, løsning af 1.grads ligninger.

Koordinatsystemet, lineære funktioner, herunder tegning af grafer.

Kombinatorik, sandsynlighedsregning og statistik.

Øvelser i prøveformen.

10. klasse:

Talteori, herunder de naturlige tal, hele -, rationelle -, irrationelle og reelle tal.

Vækst, simpel – sammensat rentesregning og økonomi.

Aritmetik – reduktion af algebraiske udtryk.

Ligninger – 1. og 2. gradsligninger samt to ligninger med to ubekendte.

Funktioner – lineære og ikke lineære funktioner (parabler og hyperbler)

Potens og rødder.

Geometri – figurer, areal, rumfang, målestoksforhold, isometri, perspektiv og arbejdstegning.

Kombinatorik, sandsynlighedsregning og statistik.

Øvelser i prøveformer.

Eksempler på prøver:

I årets løb anvendes ministeriets officielle prøver samt selvfremstillede prøver i forskellige emner.

Form:

Undervisningen, som dækker kravene til folkeskolens afsluttende prøver, er tilrettelagt som klasseundervisning og som fagligt og tværfagligt projektforløb.

Niveau og prøver:

Der undervises i adskilte klasser fortrinsvis på 9.- og 10. klasses niveau.

Der afholdes ud over årsprøven terminsprøve 2 gange årligt – efterår og forår.

For 10. klasse afholdes ved årets afslutning en mundtlig prøve.

Evaluering:

Arbejdsform og elevens faglige niveau evalueres ud over årsprøven tre gange årligt.

I det daglige evalueres elevernes arbejdsindsats og faglige niveau løbende.

Materialer:

Der anvendes bøger, selvfremstillede kopiark samt både officielle og egne prøver.

Antal timer:

I normale uger bruges der 2 x 1½ time pr. hold. Årsnormen bliver talt konkret i forhold til skolens årsplan.

Holdstørrelse/antal hold:

I den daglige undervisning er eleverne inddelt i 4 – 5 hold. Holdstørrelsen afhænger af elevtallet på de enkelte årgange.

Obligatorisk/frivilligt:

Matematikundervisningen er såvel i 9. som 10. klasse obligatorisk.
Der tilbydes i årets løb lektiehjælp i matematik. Denne undervisning er frivillig.

Indholdsplan for faget Engelsk

Formål:

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig og udbygger allerede opnåede sproglige kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå og kommunikere inden for talt og skrevet engelsk. Eleverne får udviklet deres udtryks- og læselyst og opbygger gennem undervisningen et grammatisk fundament, der gør dem i stand til at udtrykke sig nuanceret korrekt i engelsksproglige sammenhænge.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i engelske kultur- og samfundsforhold og dermed bidrage til at styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Indhold:

I undervisningen arbejdes der mest med nutidige aktuelle hovedemner, film og historisk baggrundsviden. Derudover lytteøvelser og musik.

Endvidere arbejdes der med elevens grammatiske færdigheder i form af skriftlige som mundtlige øvelser.

Eksempler på emner:

Identity

School systems

Racism

Differences

Evaluering:

Faget evalueres via elevernes evalueringsskema og gennem tilfredshedsundersøgelsen.

Materialer:

Der arbejdes ikke ud fra et fast skolebogssystem.

Antal timer:

Faget engelsk tillægges gennemsnitligt 4 lektioner/180 min. pr. uge (enten som skemalagte eller på anden vis).

Samlet timetal: ca. 87

Holdstørrelse/antal hold:

4 faghold.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk.

Indholdsplan for faget Fransk

Formål:

Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig et grundlag for at kunne forstå talt og skrevet fransk, og at de bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på fransk.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i fransktalende landes kultur- og samfundsforhold og dermed bidrage til at styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Indhold:

I undervisningen arbejdes der dels med forskellige litterære genrer, som fx poesi, skønlitteratur og avisartikler, dels med lytteøvelser som fx radio- og tv-programmer, musik og film. Endvidere arbejdes der med elevens grammatiske færdigheder i form af skriftlige som mundtlige øvelser.

Der tages udgangspunkt i - og undervises i forhold til - den enkelte elevs niveau.

Niveau og prøver

Der tilbydes undervisning i faget fransk på FSA- og 10. klasses niveau. Der er mulighed for at aflægge FSA og 10. klassesprøve i fransk.

Materialer:

Der anvendes bøger, selvfremstillede kopiark samt både officielle og egne prøver.

Antal timer:

2-3 lektioner om ugen

Holdstørrelse/antal hold:

Franskundervisningen finder sted på ét hold og består af både 9.- og 10. klasseselever. Holdstørrelsen afhænger af elevtallet på de enkelte årgange.

Obligatorisk/frivilligt:

I 9. klasse er fransk (eller tysk) et obligatorisk, prøveforberedende fag.

Undervisningen på 10. klasses niveau er valgfrit.

Indholdsplan for faget Fysik og Kemi

Formål:

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Indhold:

9. klasse:

Introduktion til faget.

Atomets opbygning og det periodiske system.

Kemiske bindinger. (Atombinding, metalbinding og ionbinding).

Reaktioner.

Salte, syrer og baser.

Kemisk analyse.

Elektrolyse og neutralisation.

Radioaktivitet.

Organisk kemi – stofklasser – destillation af råolie.

Magnetisme.

Elektromagnetisme, induktion, transformation.

El-produktion.

10. klasse:

Introduktion til faget i 10. klasse.

Atomets opbygning og det periodiske system.

Kemiske bindinger. (Atom-, metal- og ionbinding).

Elektronegativitet – polarisation og hydrogenbinding.

Kvantefysik, kernefysik, radioaktiv stråling.

Radioaktive nuklider, nuklidkort og henfald.

Kerneomdannelse og energi.

Fission og fusion samt de energi skabende processer i solen.

Organisk kemi – stofklasser – destillation af råolie.

Plastfremstilling – herunder PVC.

Kemisk analyse og testmetoder.

Svingninger og bølger – formler og energiomsætning.

Interferens.

Lys – brydning, farver, spektralanalyse, egenskaber og optik.

Øjet.

Eksempler på prøver:

Året igennem testes elevernes niveau såvel skriftligt som mundtligt ved forskellige opgaver.

Form:

Klasseundervisning, gruppeforsøg samt fællesforsøg.

Selvstændigt arbejde med opstilling af teorier om fysiske fænomener samt afprøvning og evaluering af de fremsatte teorier.

Niveau og prøver:

Faget er prøveforberedende såvel på 9. som 10. klasses niveau.

Evaluering:

Arbejdsform og elevens faglige niveau evalueres ud over årsprøven tre gange årligt.

I det daglige evalueres elevernes arbejdsindsats og faglige niveau løbende.

Materialer:

Bøger og kopiark.

Laborativt materiale og udstyr.

Antal timer:

I normale uger bruges der 2 x 1½ time pr. hold. Årsnormen bliver talt konkret i forhold til skolens årsplan.

Holdstørrelse/antal hold:

I den daglige undervisning er eleverne inddelt i 4 hold. Holdstørrelsen afhænger af elevtallet på de enkelte årgange.

Obligatorisk/frivilligt:

Undervisningen på 9. klasses niveau er obligatorisk.

Undervisningen på 10. klasses niveau er valgfrit.

Indholdsplan for faget Geografi

Formål:

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Undervisningen skal bygge på elevernes egne iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen.

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Indhold:

Globale mønstre

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

Kultur- og levevilkår.

Analyse af et land

Vandets kredsløb samt fattige og rige landes grundvandsressourcer.

Klima- og plantebælter og deres forudsætninger.

Pladetektonik og det geologiske kredsløb.

Befolkningsanalyser

Diagramtyper samt kildekritik.

Menneskeskabte klimaproblemer.

Eksempler på prøver:

Eleverne prøves ved hjælp af papirudgaven af ministeriets tidligere afholdte prøver.

Form:

Vekselvirkning mellem oplæg fra lærerne og gruppearbejde.

Niveau og prøver:

Faget er prøveforberedende på 9. klassetrin.

Evaluering:

Eleverne bliver løbende evalueret via oplæg fra gruppearbejderne samt forskellige prøveoplæg.

Materialer:

Bøger og kopiark samt diverse powerpoint-præsentationer.

Antal timer:

Der er fastsat et årligt timetal på 25 timer.

Holdstørrelse/antal hold:

Holdet udgør alle 9. klasseeleverne, som efter behov opdeles i grupper.

Obligatorisk/frivilligt:

Faget er obligatorisk på 9. klassetrin.

Indholdsplan for faget Kristendom

Formål:

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå, hvilken betydning den religiøse tilgang har for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

Der arbejdes med historisk og nutidig sammenhæng i faget kristendom.

Eleverne skal tilegne sig indsigt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne tilegne sig indsigt om ikke-kristne religioner og livsanskuelser.

Gennem opgaver med forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

Indhold:

Livsfilosofi og etik:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser
• vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen
• udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser.

Bibelske fortællinger:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv
• forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål
• give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
• forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen
• formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt tolke salmer og sange.

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig indsigt og færdigheder, der sætter dem i stand til at

• gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem religion og samfund
• forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen
• forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.

Eksempler på prøver:

Prøveoplæg: Kvindesyn i de tre religioner

Eleven får en tekst, Kvindens pligter ifølge jødedommen, frit efter Tredje Mosebog, 15:25-33 og eleven får to billeder, Jesu korsfæstelse, Mathias Grünewald (1465-1528) samt Nutiden, gobelin med Dronning Margrethe og Prins Henrik, Bjørn Nørgaard.
Herudover får eleven tre spørgsmål, der relaterer til tekst og billeder.

Form:

Som udgangspunkt arbejdes der i et hold. Der gives et oplæg, som eleverne arbejder med, og der vil stilles krav til eleverne om fremlæggelse af udvalgte opgaver. Dele af undervisningen vil foregå i debatforum.

Niveau og prøver:

Undervisningen er ikke niveaudelt. Prøveformen er en mundtlig prøve og er en udtræksprøve.

Eleven får 40 minutter til forberedelse, og prøvetiden er 20 minutter inkl. karakterfastsættelse.

Der prøves i at

• forholde sig til et eller flere udtryk, som knytter an til religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål vedrørende forhold mellem religion og samfund,
• relatere prøveoplægget til elevens hverdag og/eller til en større sammenhæng og
•  anvende det faglige stof.

Evaluering:

Løbende evaluering med eleverne.

Materialer:

Relevant kildemateriale til de enkelte emner. Herunder f.eks. uddrag af Biblen og Koranen.

Antal timer:

Normeret til 1 time ugentligt. I visse perioder samlet i blokke.

Holdstørrelse/antal hold:

Højst 22 elever pr. lærer. Der arbejdes enten klassevis eller samlet.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for 9. klassetrin

Indholdsplan for faget Historie

Formål:

Formålet med faget historie er at give eleverne et indblik i væsentlige historiske begivenheder for derigennem at kunne forstå og forholde sig til den tid, de lever i.

Faget historie skal give eleven mulighed for at forstå og sætte aktuelle begivenheder ind i en historisk sammenhæng. 

Kildekritik er en hjørnesten i faget historie. Det er undervisningens formål at klæde eleverne på til at kunne forholde sig objektivt og undersøgende til de kilder og personer, der formidler og fortolker historien.

Indhold:

Kildekritik

Den historiske baggrund for aktuelle emner og konflikter

Obligatoriske emner

Fagbevægelsens historie

Kildekritik

Kronologisk overblik

Eksempler på prøver:

Historie for 9. klasse er en udtræksprøve.

Form:

Læreroplæg, gruppearbejde, film, debat, kildekritik-opgaver. Der arbejdes i perioder tværfagligt med samfundsfag.

Niveau og prøver:

9. klasses niveau. Jvf. Folkeskolelovens formålsbestemmelser.

Evaluering:

Løbende evaluering med eleverne.

Materialer:

Relevant kildemateriale til de enkelte emner.

Antal timer:

Normeret til 1 time ugentligt. I visse perioder samlet i blokke.

Holdstørrelse/antal hold:

Højst 22 elever fordelt på to klasser. Der arbejdes enten klassevis eller samlet.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for 9. klassetrin

Indholdsplan for faget Samfundsfag

Formål:

Samfundsfag skal styrke elevernes evner og lyst til at deltage i - og tage stilling til - det samfund, der omgiver dem.

Faget skal være oplysende, aktuelt og kritisk – men først og fremmest holdningsdannende.

Indhold:

9. klasse: Overblik over de politiske partier i Danmark, arbejdsmarkedsorganisationer og samfundsaktuelle emner.

Eksempler på prøver:

Samfundsfag for 9. klasse er en udtræksprøve.

Form:

Dokumentarfilm, læreroplæg, gruppearbejde og debatter. 

I enkelte perioder arbejdes der projektorienteret og tværfagligt med faget historie.

Materialer:

Film, avisartikler, IT

Antal timer:

Normeret til 1 time ugentligt.

I visse perioder samlet i blokke.

Holdstørrelse/antal hold:

9. klasse arbejder samlet på ét hold i samfundsfag.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for 9. klasse.

Indholdsplan for faget Medborgerskab

Formål:

Medborgerskab er en sammensmeltning af fagene samfundsfag, historie, kristendom og geografi.

Medborgerskab skal styrke elevernes evner og lyst til at deltage i - og tage stilling til - det samfund, der omgiver dem.

Faget skal være oplysende, aktuelt og kritisk – men først og fremmest holdningsdannende.

Indhold:

Grundlæggende samfundsstrukturer, aktuelle emner og debatter.   

Eksempler på prøver:

Medborgerskab er ikke prøveforberedende.

Form:

Læreroplæg, forskellige medier og debatter.

Evaluering:

Der evalueres løbende med eleverne.

Materialer:

Dokumentarfilm og nyhedsmedier.

Antal timer:

1 time ugentligt.

Holdstørrelse/antal hold:

Der arbejdes på hold af højst 22 elever. 

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk.

Indholdsplan for faget A-ha

Formål:

Formålet med faget A-ha er at give eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med nye og overraskende temaer, emner, områder og fag. A-ha er det forum, hvor HE arbejder mest frit og improvisatorisk for derigennem at danne modvægt til den langt mere strukturerede og formfaste skemalægning, som udgør det meste af hverdagen. A-ha er ligeledes stedet, hvor eleverne i trygge og superviserede rammer kan fungere som undervisere for deres kammerater i den/de kompetencer, den pågældende elev måtte have.

Eksempler på prøver:
A-ha er ikke prøveforberedende.

Form:
A-ha har som udgangspunkt ikke en foruddefineret form. Alt afhængigt af, om det er yoga, akvarieklub, aktuel debat eller pirat-rollespil, tilstræber vi den form, der bedst understøtter det enkelte tilbuds indhold.

Niveau og prøver:
Vi tilstræber i hver skemaperiode at tilbyde 4-6 forskellige A-ha-forløb for på den måde at forsøge at sikre, at alle har et attraktivt tilbud.

Evaluering:
Det enkelte forløb bliver løbende evalueret af lærere og elever i fællesskab.

Antal timer:
Timetallet svinger i forhold til den enkelte skemaperiodes længde. Gennemgående er det én blok à 90 minutter pr. uge.

Holdstørrelse/antal hold:
Som udgangspunkt vil der være 4-6 tilbud pr. periode. Det er dog afhængigt af det enkelte tilbuds tilslutning. Holdstørrelsen er direkte afhængig af tilbuddets natur.

Obligatorisk/frivilligt:
A-ha er obligatorisk.

Indholdsplan for Projektfagene

Formål:

Formålet med projektfagene er, at eleverne har et fag, hvor de kan udfolde sig inden for nogle faste rammer. Eleverne har også rig mulighed for at udvikle sig socialt og individuelt; det sker via samarbejde og udfordringer. Vores projektfagsperioder er korte, og det giver eleverne masser  af muligheder for at prøve de mange forskellige fag af. De kan også arbejde med flere af deres personlige interesser. Projektfagene udfordrer også vores elever på andre måder end i de boglige fag. Her er der ikke så meget bogligt, men masser af praktisk arbejde.

Indhold:

Varierer meget på de forskellige projekthold, men fælles for dem er, at eleverne skal arbejde sammen og udfolde deres kreative sider.

Eksempler på prøver:

Projektfagene er ikke prøveforberedende fag.

Form:

Praktisk. Eleverne skaber deres egne idéer og er selv ansvarlige for deres egne projekter. De støttes og bakkes op i denne proces af lærerne, der i projektfagene især i høj grad fungerer som vejledere for eleverne.

Antal timer:

3 moduler af 1½ time ugentligt.

Holdstørrelse/antal hold:

4, men kan variere i løbet af skoleåret.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for alle skolens elever. 

Indholdsplan for faget Filmmedie

Formål:

Formålet med projektfaget Filmmedie er at bevidstgøre eleverne om virkemidler og metoder gennem oplevelse, skabelse og analyse af levende billeder.

Undervisningen skal sætte dem i stand til at lære og kende, genkende samt kritisk afkode de gængse mediefladers mange virkemidler.

Indhold:

Basal teoretisk viden gennem praktiske øvelser.
”Klip i kamera”-øvelser.
Bunden genrebestemt opgaveløsning.
- Stumfilm, Musikvideo, Animationsfilm (Stop Motion).
Produktionsplanlægning- (Idéudvikling, synops, storyboard, manus, optagelse, redigering (lyd/billede), grafisk arbejde og premiere.)

Eksempler på prøver:

Filmmedie er ikke et prøveforberedende fag.

Form:

Gruppearbejde.

Evaluering:

Hvert projektforløb udmunder i en mundtlig evaluering.

Materialer:
Kompendium med grundlæggende teoretisk viden og evt. genrebeskrivelser.

Der optages på harddisk kameraer og redigeres i Pinnacle Studio og Adobe Premiere Elements.
Grafisk arbejdes der i Adobe Photoshop og Photoshop Elements.

Antal timer:
3 moduler af 1½ time ugentligt.

Holdstørrelse/antal hold:
1 hold, max. 16 elever.

Obligatorisk/frivilligt:

Filmmedie udbydes som obligatorisk, selvvalgt projektfag.

Indholdsplan for faget Musik

Formål:

Udgangspunktet for projektfaget er musikalsk glæde og forståelse, der vil udmønte sig i praktiske, kreative og sociale færdigheder.

Formålet med undervisningen i projektfaget Musik er at udvikle evner, lyst og forståelse for samarbejde, respekt, ansvarlighed og tolerance i forbindelse med at indøve, sammenspille og lære musik i praksis og teori.

Det vil sige, at den enkelte elev bl.a. lærer at deltage og udtrykke sig aktivt i et musikalsk fællesskab.

Indhold:

Undervisningens indhold er baseret på rytmik, rytmeøvelser, pulsfornemmelse, at skrive tekster, at lave et nummer, stemmetræning, musikgenrer, musikhistorie, indøvelse af færdigheder på div. instrumenter, at få en selvforståelse for sig selv/andre og sit/andres instrumenter i sammenspil og det at kunne spille live.

Eksempler på prøver:

Musik er ikke et prøveforberedende fag.

Form:

Musik er både lærerstyret og arbejder ud fra input fra elever fx mht. valg af numre. Undervisningen foregår fælles fx i bands eller større konstellationer og er fortrinsvis baseret på praksis.

Pt. er musik delt op i 3 perioder.

Niveau og prøver:

Musik tager udgangspunkt i lidt øvede, øvede og begyndere for at tilgodese de forskellige behov og niveauer.

Evaluering:

Der foregår en løbende evaluering undervejs med udgangspunkt i den enkelte elev eller holdet.

Materialer:

Skolen har guitarer til udlån, et musikhus med forskellige lokaler til brug for elektrisk eller akustisk udøvelse. Dernæst er der et musikstudie under opbygning, der vil gøre det muligt at indspille og agere lydmand.

Antal timer:

3 moduler af 1½ time ugentligt.

Holdstørrelse/antal hold:

Max. 13 elever.

Obligatorisk/frivilligt:

Musik udbydes som obligatorisk, selvvalgt projektfag.

Indholdsplan for faget Billedkunst

Formål:
Billedkunst på Holmstrup Efterskole er et kreativt projektfag, hvor der arbejdes med andre udtryksformer end i de boglige fag. Eleverne stifter bekendtskab med en række kunstneriske processer og arbejdsformer, der udvider elevernes forståelse for at udtrykke sig i en moderne billedkultur.   

Indhold:
Der arbejdes bl.a. med tegning, maleri, grafik, collage, digitalt foto, skulptur og relief. Der vælges materialer, værktøj og teknikker i relation til billedarbejdets emne. Det er vigtigt, at eleverne får erfaringer med disse ting ved at få mulighed for at eksperimentere og reflektere.

Niveau og prøver:
Billedkunst er ikke prøveforberedende.

Antal timer:

3 moduler af 1½ time ugentligt.

Obligatorisk/frivilligt:
Billedkunst udbydes som obligatorisk, selvvalgt projektfag.

Indholdsplan for faget Scenekunst

Formål:
Formålet med projektfaget Scenekunst er at udvikle den enkeltes elevs færdigheder inden for dramatiske og sceniske udtryk. Undervisningen skal bidrage til at styrke elevernes sociale samvær og selvværd hos den enkelte. Endvidere har Scenekunst det formål at styrke elevernes kreative tilgang til problemløsning.

Indhold:
Der arbejdes med improvisation, masker, mimik, indlevelse, karakteropbygning og grundlæggende teknikker i koncentration.

Form:

Nogle gange er Scenekunst den proces, der leder frem til et resultat (et teaterstykke), men andre gange er Scenekunst resultatet i sig selv. Eleverne arbejder sammen i mindre grupper og fremviser deres øvelser for hinanden.

Evaluering:
Faget Scenekunst evalueres efter hver projektperiode.

Antal timer:
3 moduler af 1½ time ugentligt.

Obligatorisk/frivilligt:

Scenekunst udbydes som obligatorisk, selvvalgt projektfag.

Indholdsplan for faget Friluftsliv

Formål:

Formålet med projektfaget Friluftsliv at give eleverne lyst til et aktivt friluftsliv og udfordringer ude i den smukke natur, vi omgiver os med. Det er også et fag, hvor man ikke blot bevæger sig i naturen, men også lærer at begå sig i den. I faget får eleverne også mulighed for overnatninger i naturen uden for skolens grund.

Indhold:

I starten af året vil det være klatring, kano/kajak og snitning, der vil blive tilbudt. I foråret kommer vi til at sejle.

Form:

Undervisningen er meget præget af, at det er et udendørs fag, så derfor foregår timerne som oftest på skolens friluftsplads eller ude i naturen uden for skolens grund.

Materialer:

Udendørs grej.

Antal timer:

3 moduler af 1½ time ugentligt.

Holdstørrelse/antal hold:

20 elever

Obligatorisk/frivilligt:

Friluftsliv udbydes som obligatorisk, selvvalgt projektfag.

Indholdsplan for faget Mountainbike

Formål:
Formålet med valgfaget Mountainbike er at få brændt noget krudt af, komme ud i skovene i nærområdet og blive tryg ved at køre på mountainbike på ufremkommelige steder.

At lære lettere vedligehold af cykler

Indhold:

Cross country: At forcere forhindringer og tilbagelægge rimelige distancer

Trial:  Balancekunst på cykel

Downhill:  Ud på den store bakke og køre ned i høj fart

Vedligehold: Vask, smøring, lapning, gear- og bremsejustering.

Materialer:

Skolen har cykler

Holdstørrelse/antal hold:

Max. 18 elever

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk valgfag

Indholdsplan for Køkkenundervisning

Formål:

Formålet med køkkenundervisningen på Holmstrup er at give eleverne praktisk viden og færdigheder inden for madlavning, som de kan se i sammenhæng med den teoretiske viden, de har opnået omkring sundhed, ernæring og hygiejne i faget køkkenteori.

Endvidere skal undervisningen medvirke til at styrke elevernes ansvarsfølelse og samarbejdsevner.

Indhold:

Eleverne skal planlægge, tilberede og rydde op efter måltidet midt på dagen.

Form:

Eleverne arbejder familiegruppevis en uge ad gangen, hvor de roterer mellem 8 fastlagte funktioner, som er: chefkok, grøn kok, kold kok, kold jomfru, bager, børste, hjælper og ung kok.

Antal timer:

Eleverne deltager i løbet af et skoleår 3 hele uger i køkkenarbejdet.

Holdstørrelse/antal hold:

Familiegrupper à 9-12 elever.

Obligatorisk/frivilligt:

Det er obligatorisk at modtage køkkenundervisning, når man er elev på Holmstrup.

Indholdsplan for faget Køkkenteori

Formål:

Formålet med undervisningen i køkkenteori er at give eleverne indsigt, der gør dem i stand til at samarbejde forsvarligt omkring fremstillingen af måltiderne på skolen og øger deres forståelse for samarbejde og andre menneskers forskellighed.

Indhold: 
Kosten planlægges således, at der tages højde for elevernes aktivitetsniveau. Der laves mad efter de officielle kostråd. Råvarerne er ofte økologisk produceret og danske, hvor det er muligt, både praktisk og økonomisk.

En uges menu består af:

2 vegetardage

2 køddage

1 fiskedag

De enkelte retter vælges af den kommende uges køkkenhold i samarbejde med køkkenlederen. Der tages hensyn til stor bredde, rige variationer og økonomi i valget af retter.

1. gang gennemgås køkkenhygiejne, egenkontrol og personlig hygiejne. Vi taler om skolens holdning til sammensætning af måltiderne, og ud fra dette grundlag laves en menuplan for den uge, hvor holdet skal i køkkenet.

2. gang gennemgås madlavningsteknik, produktionsformer og deres betydning for miljøet og vores ernæring. Der laves en menuplan efter samme princip som 1. gang.

3. gang gennemgås økonomi og det at lave mad til en eller to personer og anvendelse af rester. Der laves en menuplan efter samme princip som 1. gang.

Form:

Foredrag og gruppearbejde.

Materialer:

Vi anvender bl.a. bogen ”Bakterier og tilsætningsstoffer” af Lars Okholm, internettet, kokkebogen og levnedsmiddeltabeller.

Indholdsplan for Fritidsaktiviteter

Formål:
Formålet med fritidsaktiviteter er at styrke fællesskabet og det sociale liv på skolen.

Form:
Der er ikke en på forhånd defineret form for fritidsaktiviteter.

Evaluering:
Fritidsaktiviteter bliver løbende evalueret af elever og lærere i fællesskab.

Obligatorisk/frivilligt:
Fritidsaktiviteter er frivilligt. Derudover er de defineret af de deltagendes motivation, kreativitet, evner og vilje.

Indholdsplan for OSO

Formål:

Formålet med den obligatoriske, selvvalgte opgave er, at eleverne arbejder selvstændigt med et selvvalgt emne som har tilknytning til deres uddannelsesplan. De skal definere deres opgave ved at udvælge, afgrænse og formulere en problemstilling, som de vil undersøge, diskutere og konkludere på. Derved kan de igennem egen interesse øge deres kendskab til et specifikt, uddannelses- eller jobrelevant område.

Arbejdet indebærer en indsamlet viden, hvori der præsenteres en konklusion på deres problemstilling, og dette munder ud i en skriftlig rapport.

Desuden er arbejdet fortrinsvis individuelt, men ved samarbejde fremgår det tydeligt i produkt og opgave, hvem der har produceret hvad.

Indhold:

Eleven vælger eget emne og indhold efter egne faglige og personlige forudsætninger. Derudover tages der udgangspunkt i bekendtgørelsens bestemmelser om den obligatoriske, selvvalgte opgave.

Ex. Belysning af en problemstilling med udgangspunkt i uddannelsesvalget, en bredere faglig beskrivelse af et interesseområde i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse eller en fordybelse i et fagligt område fx en undersøgelse og analyse af samfundsforhold, naturvidenskabelige forhold, praktiske, håndværksprægede forhold, litteratur eller andre af relevans for den enkeltes valg af ungdomsuddannelse.

Form:
Eleven vælger emne i forhold til uddannelsesplan, en problemformulering udarbejdes, der udvælges materialer og kilder, viden indsamles og bearbejdes, problemformulering og/eller diskussion besvares, den skriftlige rapport udarbejdes og fremlæggelse finder sted.
Lærerne på skolen fungerer som vejledere for eleven fra emnevalg til fremstilling af produkt og eventuel fremlæggelse, dette med henblik på en kvalificering af processen. Skolevejleder samt evt. andre personer uden for skolen kan inddrages i vejledningen.

Evaluering:

Proces og produkt evalueres med vejleder. Der gives en samlet karakter for arbejdsprocessen, rapporten og fremlæggelsen.

Materialer:

Eleven udvælger materialer og kilder.

Antal timer:

1 uge. Placeres sædvanligvis i den første halvdel af skoleåret.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for alle 10. klasser, bedømmes med udtalelse og hvis det ønskes, påføres karakteren på prøvebeviset.

Indholdsplan for Projektopgaven

Formål:

Formålet med projektopgaven er, at eleven kan lære at fordybe sig gennem længere tid i et selvvalgt delemne og derved danne sig redskaber til at formulere problemstillinger, finde løsningsmetoder, prøve disse af, skabe og evaluere et produkt i forhold til problemformuleringen og lære at fremlægge/formidle en nyerhvervet viden.

Indhold:
Elevens selvstændige arbejdsproces.

Form

Skolens lærere vælger et overordnet emne hvor ud fra, den enkelte elev eller gruppe formulerer en opgavebeskrivelse.

Eleverne planlægger selvstændigt ugens forløb, indsamler information, tilrettelægger opgaven og fremlægger ved ugens afslutning deres resultat.

Opgaven resulterer i en rapport og evt. et kreativt produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven.

Niveau og prøver:

Der bedømmes/gives karakter/evalueres både ud fra opgave og fremlæggelse.

Evaluering:

Eleven får tildelt en af lærerne som vejleder og sammen med denne evalueres der på produkt, proces og fremlæggelse. Eleven får efter bedømmelse en skriftlig udtalelse.

Materialer:

Eleven indhenter selv materiale og kilder, såsom bøger, musik, billeder, video, Internet osv.

Antal timer:

1 uge. Ugen ligger fortrinsvis i første halvdel af skoleåret.

Holdstørrelse/antal hold:

Der arbejdes enten selvstændigt eller i grupper, hvor det tydeligt skal fremgå i rapport, produkt og fremlæggelse, hvilken elev der har fremstillet hvad.

Obligatorisk/frivilligt:

Projektopgaven er obligatorisk for 9. klasse. 

Indholdsplan for Prøveugerne

Formål:

Formålet med prøveugerne er at få afholdt de af Undervisningsministeriet bestemte prøver, i forbindelse med det 9. og 10. skoleår. Skolens øvrige tilbud er i udstrakt grad tilpasset afviklingen af prøverne.

Se www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen.aspx

Indholdsplan for Terminsprøver

Formål:

Formålet med terminsprøverne er, at eleverne får et realistisk billede af prøvesituationen og får en fornemmelse af tidsrammerne i de enkelte fag. Desuden at give både elev og lærere et fingerpeg om elevernes standpunkt de to gange i årets løb, hvor skolen afholder terminsprøver.

Standpunktskaraktererne bruges også som grundlag for den interne evaluering, der sendes til hjemmet efterår og forår.

Form: terminsprøverne afvikles i elevernes egne klasser under forhold, der minder om de afsluttende prøver til sommer.

Materialer: Ved terminsprøven i efteråret anvendes prøvesæt fra tidligere år. Til forårets terminsprøve anvendes prøvesættet fra december/januar samme år.

Antal timer: Samme timetal som ved de afsluttende prøver.

Obligatorisk/frivilligt:
Terminsprøverne er obligatoriske.

Indholdsplan for Fagdage

Formål:

Formålet med afholdelse af fagdage er at sikre en udpræget faglig fordybelse inden for de overordnede emnevalg.

Indhold:

Se og arbejde med længere film.

Fagspecifikke kursusudbud. (Eksempelvis grammatikkursus, fortælleværksted, dramaworkshops)

Udvidet prøveforberedelse.

Form:
Defineret af de respektive faglærere.

Evaluering:

Fagdagene evalueres i de respektive fag-teams.

Antal timer:

Vurderes årligt, ud fra overordnet sammenhæng med øvrig årsplan.
De anvendte timer indgår i årsnormeringen for det enkelte fag.

Holdstørrelse/antal hold:

Fagholdene.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk.

Indholdsplan for Introforløb

Formål:
Introforløbet på Holmstrup har til formål, at eleverne får et mere end overfladisk kendskab til hinanden og skolens ansatte, at skabe et overordnet indblik i skolens fysiske rammer og strukturer, og at eleverne skal have kendskab til mulighederne i skolens nær- og lokalområde.
I introperioden defineres skolens omgangstone og regelmæssige rammer for eleverne, og der arbejdes på at skabe en solid og bæredygtig base for familiegrupperne.
Eleverne vurderes fagligt som grundlag for holdfordelingen i de enkelte fag, og de skal gennem oplevelser i det store fællesskab aktiveres i så høj grad, at eventuel hjemve imødekommes.
Eleverne skal i introperioden desuden gøre sig erfaringer med et liv uden mobiltelefon.

Indhold:

Sociale lege.
Gruppeopgaver.
Selvstændige opgaver.
Cykelture.
Løbe/gåture.
Familiegruppetur.
Primitiv lejr-træning.
Faglige opgaver.
Fællesskabelige forpligtigelser.
Diskussioner.
Debatter.
Foredrag.

Evaluering:

Introperioden evalueres først i familiegrupperne, dernæst i medarbejdergruppen.

Antal timer:
9-12 dage

Holdstørrelse/antal hold:

Hele elevflokken

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk. 

Indholdsplan for Outroforløb

Formål:

Formålet med outroforløbet er at dyrke fællesskabet, at mindes det forgangne skoleår og at afslutte skoleåret på den hyggeligste måde.

Der råhygges, og der fortæres en helstegt pattegris.

Indhold:

Cykeltur.

Hyttetur.

Strandbadning.

Volleyball.

Spil.

Lege.

Konkurrencer.

Natløb.

Fællessang.

Guitarspil.

Lejrbål.

Form:
Lejr / Hyttetur med fuldt elevhold.

Evaluering:

Outroturen evalueres i afviklingsdagene.

Antal timer:

2 døgn og en formiddag.

Holdstørrelse/antal hold:

Fuldt elevhold.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk. 

Indholdsplan for Klimauge

Formål:
Formålet med Klimaugen er at afholde en tværfaglig uge, hvor naturfagene, historie og samfundsfag arbejder sammen om et projekt, der omhandler klima.

Indhold:

Udarbejdes efter nogle overskrifter, som eleverne så vælger sig ind på.

Eksempler på prøver:

Grupperne fremlægger deres oplæg sidst på ugen.

Form:

En vekselvirkning mellem læreroplæg, gruppearbejde og elevoplæg.

Niveau og prøver:

Elevernes arbejdsproces vurderes løbende.

Evaluering:

Forløbet evalueres i løbet af ugen, lige som klimaugen evalueres efter ugens afslutning.

Materialer:

Bøger, internettet og powerpoint-præsentationer.

Antal timer:

Der bruges 22, 5 timer på denne uge

Obligatorisk/frivilligt:
Klimaugen er obligatorisk for alle elever.

Indholdsplan for SKHGB uger

Formål:

Formålet med SKHGB-ugerne er, at eleverne får mulighed for at anvende den viden, de har inden for fagområderne: samfundsfag, kristendomskundskab, historie, geografi og biologi.

Arbejdet skal udmøntes i et tværfagligt projekt, hvori ovennævnte fag indgår.

Indhold:

Et overordnet emne, der belyses ud fra fagene samfundsfag, kristendomskundskab, historie, geografi og biologi.

Eksempler på prøver:

Eleverne fremlægger ugens arbejde for hele skolen ved ugens afslutning.

Form:

Eleverne bliver præsenteret for det overordnede tema på ugens første dag. Ud fra nogle læreroplæg opdeles eleverne i grupper, der hver især arbejder med et delemne. I løbet af ugen kan der forekomme nogle læreroplæg til at bidrage til at skabe inspiration for det fortsatte arbejde med projektet, og lærerne fungerer som konsulenter for eleverne i ugens løb.

Eleverne afleverer deres arbejde ved ugens udgang.

Niveau og prøver:

Eleverne vurderes på deres arbejdsproces og deres fremlæggelse.

Evaluering:

Eleverne evalueres løbende, lige som hele forløbet evalueres ved ugens afslutning.

Materialer:

Bøger, internettet, powerpoint, plancher og evt. rapporter.

Antal timer:

To uger à 22,5 timer, i alt 45 timer

Obligatorisk/frivilligt:
SKHGB-ugerne er obligatoriske for alle elever.

Indholdsplan for Lektiecafé

Formål:
Formålet med lektiecafé er at give eleverne mulighed for at tage ansvar for egen læring ved frivilligt at deltage i de af skolen tilbudte lektiecaféer. Lektiecaféen er ikke et pligtigt påbud, men i stedet en ekstra mulighed for at arbejde med det/de fag eleven måtte være motiveret til. ”Eleven bringer viljen, læreren bringer redskaberne”.

Indhold:
Lektiecafé er et løbende tilbud, som varetages af skolens forskellige lærere på skift. Der vil således være skiftende fokus, eller spidskompetence, alt efter den enkelte lærers faglige baggrund. Eleven kan derfor vælge efter, hvilken lærer der varetager den pågældende café, for at få udvidet hjælp i et specifikt fag. Dog er der altid mulighed for at arbejde selvstændigt inden for et selvvalgt emne/område. De enkelte fagteams er således forpligtet til at vedligeholde en fag-mappe, som altid er tilgængelig for eleverne, således at de til hver en tid kan vælge det/de fag, der måtte være vigtigst for dem.

Form:
Lektiecaféen finder typisk sted om eftermiddagen eller aftenen på hverdage, mellem kl. 16:30 og 19:30. Den har oftest en varighed af 60 minutter.

Materialer:
Elevens egne opgaver eller café-lærerens medbragte.

Antal timer:
Som oftest 2x60 minutter pr. uge.

Obligatorisk/frivilligt:
Lektiecafé er frivilligt.

Indholdsplan for Stilletime

Formål:
Formålet med stilletimen er at give eleverne et obligatorisk pusterum i en ellers hektisk hverdag.

At give ro til lektier, hvile og tid med værelseskammeraten. 

Indhold:

Det er lærerne der sætter rammerne, men det er eleven selv, der bestemmer indholdet.

Form

At eleverne opholder sig på eget værelse eller på et værksted en time efter aftensmaden. 

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk.

Indholdsplan for Fredagssamling

Formål:
Formålet med fredagssamling er at give elever og lærere i fællesskab mulighed for at afslutte ugen på en social og kreativ måde.

Indhold:
Indholdet i fredagssamling defineres af de til hver en tid påsatte lærere. Indholdet kan derfor typisk variere imellem en klassisk sangtime, og en mere forelæsnings-baseret fortælletime.

Form:
Fredagssamlingen foregår som udgangspunkt i skolens opholdsstue, hvor elever og ansatte mødes, fredag eftermiddag.

Materialer:
Materialerne varierer efter indhold.

Antal timer:
30 minutter pr. uge, fredag eftermiddag.

Holdstørrelse:
Alle elever.

Obligatorisk/frivilligt:
Fredagssamling er obligatorisk.

Indholdsplan for Fællesaften

Formål:
I løbet af hvert skoleår afvikles en lang række fællesarrangementer, som er obligatoriske for eleverne, og hvis primære formål er at give eleverne gode og udviklende oplevelser. 

Desuden udvikles elevernes evne til debat, fællesskabsfølelsen og sammenhold og til at være aktivt lyttende.

Disse arrangementer er meget forskelligartede. Aftenerne afvikles af skolens lærere, elever eller udefra kommende oplægsholdere.

Indhold:

Indholdet kan for eksempel være:  foredrag, koncerter, talentaften, teatertur, besøg på eller af en anden efterskole, underholdning, debat i mindre grupper, familiegruppearrangementer,  mv.

Antal timer:
Arrangementerne strækker sig over ca. 1½ time alt efter arrangementets art og afvikles fortrinsvis onsdag aften.

Obligatorisk/frivilligt:

Deltagelse i fællesaften er obligatorisk.

Indholdsplan for Familiegrupper og familiegruppelærere

Formål:
Familiegruppens formål er at skabe en tryg ramme for den enkelte elev og at skabe et lille, overskueligt fællesskab, der kan åbne op for personlige snakke eleverne imellem samt mellem lærer og elev. Familiegruppen kan være et af de steder, eleven får mulighed for at arbejde med ansvar for sig selv og for andre.

Familiegruppestrukturen har endvidere til formål at give en lærer overblik over en lille gruppe elever og derved sikre, at alle bliver set og taget hånd om. Dette styrker skole-hjem samarbejdet.

Indhold:
Familiegruppelærerens primære opgave er at lære eleven godt at kende og være opmærksom på den enkelte elevens trivsel.  Familiegruppelæreren skal tilstræbe at få en så tillidsfuld og tryg relation til eleven – så åbenhed og ærlighed bliver muligt.

At se og anerkende elevens positive udvikling.
At være tovholder og kontaktperson i forhold til alle de mange områder, eleven kommer i berøring med i løbet af sit efterskoleår
Familiegruppelæreren skal stå for kontakten til hjemmet, både den løbende orientering, og hvis der opstår problemer. Endvidere skal familiegruppelæreren hjælpe eleverne med at gøre familiegruppen til en god og tryg base for den enkelte elev.

Familiegruppelærerens funktion indebærer:
At afholde familiegruppemøder.
At afholde familiegruppeaftener.
At orientere familiegruppen i introperioden om skolens regler og rammer og følge op, hvis det er nødvendigt.
At orientere eleverne om familiegruppens nødvendighed og funktion.
At vejlede eleverne med rengøring af deres værelser, men er ansvarlig for de værelser, der tildeles fra skoleårets start. Endvidere at placere ansvar for eventuelt hærværk og bortkomst af materiel. 
At undre sig og handle, hvis eleven ikke er på skolen.
At være tovholder på en hjemsendelsessag. Orientere resten af personalet inkl. Jytte.
At sørge for, at der bliver skabt overblik over evt. erstatningskrav inden for en uge.
At holde øje med elevens fravær
At tage løbende samtaler ang. trivsel, fravær og adfærd.
At spise med sin familiegruppe så ofte som muligt.
At afholde forældresamtaler.
At nye elever kommer godt ind i på skolen, bliver sat på hold, får ”log in” og får udleveret nøgler.  

Holdstørrelse/antal hold:
5-6 grupper med 16-18 medlemmer.

Obligatorisk/frivilligt:
Alle familiegruppeaktiviteter er obligatoriske.

Indholdsplan for Individuelle samtaler

Formål:

Formålet med de individuelle samtaler er at give den enkelte elev og dennes familiegruppelærer et forum for en tryg og fortrolig dialog. Der er frit valg for hvilke emner/temaer, der skal berøres i disse samtaler.

Indhold:
Indholdet defineres af behovet. Det tilstræbes, at elevens personlige, sociale og faglige udfordringer hér kan berøres i et sikkert miljø.

Indholdsplan for Fællesprojekt

Formål:

Formålet med fællesprojektet er at opnå et stort fælles resultat og at arbejde mere intensivt med sit projektfag. Eleverne er med til at skabe noget i samarbejde med andre, der skal gå op i en højere enhed ved den store afslutning på projektet, der munder ud i en fælles forestilling, hvor alle elever bidrager fra de forskellige projektfag. Fællesprojektet er med til at styrke fællesskabet.

Indhold:

Projektfagene.

Forestillingerne.

Masser af sjov.

Form:

Selvstændigt arbejde, samarbejde med både elever og lærere, tværfagligt arbejde med de andre projekthold - det er ikke de enkeltes projekter; det er ét projekt.

Evaluering:

Evalueringen foregår på fællesprojektes sidste dag.

Antal timer:

Fuldt skema i 2 uger i januar/februar.

Holdstørrelse/antal hold:

6

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for alle elever.

Indholdsplan for Ansøgeraften

Formål:
Formålet med ansøgeraftener er, at kommende elever får et indtryk af, hvad Holmstrup Efterskole er. Hvad et efterskoleår indebærer af oplevelser og forpligtelser. Lærerne skal også danne sig et indtryk at eventuelle kommende elever for at se, om de passer ind i skolens profil/værdigrundlag.

Indhold:
Elever og forældre præsenteres for de tilstedeværende lærere og ser et powerpointshow, der fortæller om årets gang. Desuden præsenteres de for skolens forventninger til dem som elever og som deltagere i et forpligtende fællesskab.

Efterfølgende kommer elev og forældre til en personlig samtale med en lærer. Til denne samtale har skolen på forhånd modtaget en skoleudtalelse, og eleven har forud for samtalen sendt et brev til skolen med en beskrivelse af sig selv. Dette brev og skoleudtalelsen danner grundlag for dele af samtalen.

Indholdsplan for Ny elevdag

Formål:
Formålet med Ny Elevdag er at give de til det kommende skoleår optagne elever samt deres forældre mulighed for at stifte nærmere kendskab med det skoleår, der venter dem. Ligeledes er det en mulighed for medarbejdergruppen til at få hilst på de kommende elever, få sat ansigter på navnene og få dem delt i familiegrupper.

Indhold:
Indholdet, som bliver planlagt fra år til år, vil være et forsøg på at afspejle aspekter af efterskolelivet generelt og specifikt. Der vil typisk være fællessang, sociale lege, kreative tilbud samt mulighed for forældrene at mødes med de enkelte lærere, forstander samt sekretær.

Form:
Typisk 4-6 timer, oftest en lørdag i foråret.

Indholdsplan for Musikfestival

Formål:

Formålet med musikfestivalen er at deltage og støtte op omkring efterskolernes musikfestival. Endvidere at eleverne får et forhold til at deltage i arrangementer, som andre efterskoler står for.

Indhold:

Eleverne skal støtte op om og/eller deltage aktivt i at udfolde sig musikalsk.

Eleverne afprøver at spille live og foran et større publikum. 

Eleverne bidrager med forskellige tiltag og kan reflektere over indsats og udbytte.

Form:

Eleverne forbereder sig på de forskellige tiltag, før de drager af sted til pågældende efterskole.

Festivalen er bygget op som en anden større festival, og eleverne navigerer selv mellem koncerter, mad og tager ansvar for aftaler.

Materialer:

Instrumenter og/eller andet materiale til at lave boder eller andre aktiviteter med.

Antal timer:

½ døgn

Obligatorisk/frivilligt

Musikfestivalen er et arrangement for hele skolen.

Indholdsplan for Osted- weekend

Formål:

Formålet med Osted-weekend er, at eleverne får en oplevelse, der bygger på interaktion med andre efterskoler og baserer sig på, at eleverne lærer sig at socialisere og reflektere sammen med andre unge, jævnaldrende.

Indhold:

Eleverne arbejder i workshops ud fra forskellige ideer eller principper, som lærerne på de pågældende workshops står for.

De forskellige workshops vil munde ud i en forestilling.

Form:

Workshops: kor, dans, performance dans, kunst, medie og teater.

Evaluering:

Der bliver foretaget en evaluering af weekenden efter hjemkomst.

Antal timer:

1½ døgn

Obligatorisk/frivilligt:

Osted-weekenden er et frivilligt tilbud.

Indholdsplan for Efterskolernes dag

Formål:
Formålet med Efterskolernes dag er at give potentielle kommende elever gode muligheder for at besøge én eller flere efterskoler, for derigennem at blive rustet til evt. at vælge sin efterskole.

Form:
Se www.efterskole.dk

Indholdsplan for Rengøring

Formål:

Formålet med rengøring er at lære eleverne at tage ansvar for vores fælles omgivelser og at give eleverne en basal kunnen og kendskab til rengøring, som de kan tage med sig videre i livet.  

Indhold:

Skolens rengøringsansvarlig underviser eleverne i rengøring ved skoleårets start. Efterfølgende tildeles eleverne faste områder, der rengøres hver anden dag. Området tjekkes af og der gives vejledning af en lærer. 

Form:

Rengøring begynder kl. 22:00.

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk for alle elever.

Indholdsplan for Forældredag

Formål

Formålet med forældredagene er at give forældrene en organiseret mulighed for at få indblik i deres barns efterskoleliv.

Indhold:
Indholdet, som planlægges fra år til år, forsøger at afspejle det generelle liv på efterskolen. Det er således en skønsom blanding af kreative tilbud, som forældrene kan deltage i på lige fod med deres børn, samt elevernes præsentationer af de kreative processer, de er en del af på skolen.

Form:
Forældredagen finder typisk sted en weekend-dag og strækker sig over det meste af dagen.

Indholdsplan for Spisning

Formål:
At leve sammen på en efterskole betyder også, at man skal dele måltiderne med hinanden. Til alle måltider i løbet af dagen spiser vi sammen med vores familiegruppe i efterskolens spisesal. Formålet med at spise sammen på Holmstrup er, at vi får tid til at hygge over maden og tale sammen om dagen, der er gået, og der gives mulighed for at give beskeder og uddele post. At være fælles om måltiderne og spisningen skal bidrage til at opbygge et socialt fællesskab på efterskolen.

Indhold:

Maden sættes på bordene og præsenteres af de elever, der har arbejdet som køkkenhold. Efter måltidet gives der beskeder, og posten deles ud til eleverne af den middagsansvarlige lærer.

Indholdsplan for Fællessang

Formål:

Formålet med fællessang er, at eleverne oplever glæden ved i fællesskab at synge.

Indhold:

Eleverne synger og bliver introduceret til forskellige musikalske genrer af dansk og udenlandsk herkomst.

Form:

Finder sted om morgenen.

Evaluering:

Der bliver evalueret løbende.

Materialer:

Skolens instrumenter og andet materiale.

Antal timer:

Pt. en gang om ugen i 40 minutter. Kan variere.

Holdstørrelse/antal hold:

Alle elever.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk.

Indholdsplan for Fællesmøde

Formål:

Formålet med fællesmøderne er at skabe et demokrati i fællesskab med eleverne. På fællesmøder har elever såvel som lærere lov til at ytre sig og komme med oplæg. På fællesmøderne lærer eleverne at kunne tage beslutninger i fællesskab, med omtanke for de andre.

Indhold:

Dagsorden, forberedt af 3 elever.

Punkterne på dagsordenen er taget op af elever og lærere.

Punkterne kan være oplysningspunkter, hvor der ikke tages nogen beslutning.

Ved debatpunkter tager vi en diskussion, hvor alle kan komme med deres holdning.

Ved beslutningspunkter har vi haft en diskussion og skal nu tage en beslutning.

Form:

Lærer- og elevoplæg. Mødet bliver styret af tre elever, der forbereder, tager referat og holder ro og orden.

Materialer:

Power point.

Antal timer:

En time hver anden uge.

Holdstørrelse/antal hold:

Hele efterskolen samlet.

Obligatorisk/frivilligt:

Obligatorisk for alle.

Indholdsplan for Gallafest

Formål:
Formålet med gallafesten er at afslutte skoleåret i fællesskab med en stor fest.

Indhold: Indholdet planlægges fra år til år.

Form:
Gallafesten varer gerne en hel dag, kulminerende med klassisk aftenfest.

Indholdsplan for Julearrangement

Formål:
Formålet med julearrangement er, at lærere og elever i fællesskab fejrer højtiden på behørig vis.

Indhold:
Gerne noget julet…

Indholdsplan for Praktisk dag

Formål:
Formålet med de praktiske dage er at skabe et forum, hvor elever og lærere i fællesskab kan nå rengørings-, vedligeholdelses- og forskønnelsesopgaver, som der ikke er tid til i den travle hverdag.

Indhold:
Indholdet, som planlægges fra gang til gang, er defineret af det til enhver tid stående behov på skolen.

Form og timetal:
Praktisk dag varer som udgangspunkt 2x1½time og afvikles en formiddag, sidste dag før en ferie eller en weekend.